TopOfMind.dk

Handelsbetingelser

Udbyder

Ydelserne udbydes af Janne Thoverud Nielsen ved Top of Mind (herefter ”Virksomheden”), Stormgade 50, 6700 Esbjerg, CVR nr. 30836936, [email protected].

Virksomheden udbyder online kurser og coachingforløb (Del A) samt markedsførings- og kundeflowløsninger (Del B). Disse betingelser er opdelt, så Del A gælder for kurser og forløb, og Del B gælder for markedsførings- og kundeflowløsninger. Fælles bestemmelser gælder for begge.

Del A – Online kurser og coachingforløb

Tilmelding og betaling

Du tilmelder dig forløb ved skriftlig eller mundtlig aftale via mail, over Zoom eller telefon og betaler for forløbet enten på én gang eller ved at betale den første rate (hvis du vælger at betale for forløbet i rater).

Ved tilmeldingen accepterer du, at vilkår og betingelser i dette dokument er gældende for aftalen. Tilmeldingen er bindende. Det betyder, at betalingen for forløbet ikke refunderes. Hvis du har valgt at betale for forløbet i rater, er du stadig forpligtet til at betale det fulde beløb for forløbet, også hvis du ikke fuldfører forløbet.

Hvis en rate ikke betales rettidigt, tillægges et rykkergebyr på kr. 100. Hvis der herefter stadig ikke sker betaling som aftalt, forfalder det fulde beløb til betaling straks.

Betaling for online kurser skal ske straks og kan ske via Stripe. Ved forløb kan der betales via bankoverførsel til Top of Minds konto i Jyske Bank: reg. 7018, kontonr. 1068647.

Aflysning af aftalte sessioner

Aflysning af 1:1 coaching-sessioner skal ske senest 24 timer før. Hvis du aflyser en aftalt session for sent, tæller den som én session, der indgår i forløbet, også selvom du ikke kan modtage sessionen på det aftalte tidspunkt.

Virksomheden har ret til at aflyse en aftalt session som følge af sygdom eller andre uforudsete hændelser. I så fald vil der hurtigst muligt blive aftalt en erstatningssession.

Levering

Når du har gennemført betalingen for online kurser eller gennemført første ratebetaling for et forløb, får du tilsendt en e-mail med personlige loginoplysninger til Top of Minds platforme. Hvis du ikke modtager e-mailen, opfordres du til at undersøge mappen ’uønsket mail’ og herefter kontakte Virksomheden.

Fortrydelses- og reklamationsret

Som erhvervskunde har du som udgangspunkt ikke fortrydelsesret. Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret på køb af online kurser og forløb. Fortrydelsesretten regnes fra den dag, du har fået adgang til Virksomhedens digitale platforme. Dette gælder, selvom du har downloadet materiale fra platformen. Retten til reklamation bortfalder 90 dage efter modtagelse af kursusydelsen.

For at gøre brug af fortrydelsesretten skal du sende en e-mail til [email protected] og meddele, at du ønsker at fortryde dit køb. Hvis du gør brug af fortrydelsesretten, refunderes betalingen senest fem dage efter modtagelsen af din meddelelse, til samme betalingsmiddel som ved købet.

Tilfredshedsgaranti (gælder alene online mini kurser)

Der tilbydes en 100 % tilfredshedsgaranti på minikurser. Hvis du efter at have gennemført modul 1 og modul 2 ikke føler, at forløbet lever op til dine forventninger, kan du få dine penge tilbage. For at gøre brug af garantien skal du kontakte Virksomheden skriftligt senest 14 dage efter, du har betalt for kurset. Når du har åbnet eller påbegyndt modul 3 eller senere, frafalder retten til refundering.

Tilfredshedsgarantien gælder udelukkende disse kurser og kan ikke gøres gældende for øvrige ydelser, herunder markedsførings- og kundeflowløsninger omfattet af Del B.

Del B – Markedsførings- og kundeflowløsninger

Ydelsen

Virksomheden opsætter og driver et markedsførings- og kundeflowsystem for kunden (herefter ”Systemet”), som beskrevet i det konkrete tilbud. Opstartsydelsen omfatter opsætning af annoncer, landingsside, automatiske opfølgnings- og bookingbeskeder samt onboarding. Den løbende ydelse (abonnement) omfatter drift og optimering af annoncer, nye annoncetekster og kreativer, månedlig rapportering samt sparring i det omfang, der fremgår af tilbuddet.

Følgende er ikke omfattet, medmindre det udtrykkeligt fremgår af tilbuddet: annoncebudget, der afregnes af kunden direkte med annonceplatformen; softwareabonnementer, der afregnes af kunden direkte med udbyderen; produktion af kundens organiske indhold; nyhedsbreve; fotografering og video; samt ydelser ud over det aftalte omfang. Ekstra ydelser kan tilkøbes efter aftale.

Priser og betaling

Alle priser er ekskl. moms. Opstartsbetaling forfalder ved aftaleindgåelse og skal være betalt, før arbejdet påbegyndes. Abonnementet faktureres månedligt forud. Betalingsfrist er 8 dage. Ved forsinket betaling kan Virksomheden pausere arbejdet, herunder annoncedrift, indtil betaling er sket, samt opkræve rykkergebyr og renter efter renteloven.

Bindingsperiode og opsigelse

Abonnementet løber i en bindingsperiode på 6 måneder fra aftaleindgåelse. Herefter fortsætter aftalen løbende og kan af begge parter opsiges skriftligt med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Kunden kan efter bindingsperioden vælge at overgå til vedligeholdelsesabonnement, hvis dette fremgår af tilbuddet. Opstartsbetalingen refunderes ikke.

Kundens forpligtelser

Kunden skal levere de oplysninger, billeder og adgange, der er nødvendige for opsætningen, afsætte det aftalte annoncebudget og holde betalingskort aktivt hos annonceplatformen, besvare henvendelser fra egne kunder og leads inden for rimelig tid, godkende indhold inden for aftalte frister samt selv producere eget organisk indhold. Virksomhedens mulighed for at skabe resultater afhænger af kundens medvirken.

Ejerskab og rettigheder

Kundens konti (annoncekonto, CRM-konto, domæne), kundedata og det opsatte system tilhører kunden. Ved aftalens ophør beholder kunden dette. Virksomhedens generelle skabeloner, metoder, prompts og arbejdsprocesser forbliver Virksomhedens ejendom. Kunden opnår en tidsubegrænset brugsret til det konkret leverede, men må ikke videresælge eller videredistribuere Virksomhedens skabeloner.

Resultater og ansvar

Virksomheden garanterer ikke bestemte resultater, herunder antal henvendelser, bookinger eller omsætning, da disse afhænger af faktorer uden for Virksomhedens kontrol, herunder marked, sæson, kundens priser, indsats og kapacitet samt annonceplatformenes algoritmer. Markedsføringsresultater indebærer en naturlig indkøringsperiode.

Virksomheden er ikke ansvarlig for indirekte tab, driftstab, tabt fortjeneste eller følgeskader. Virksomhedens samlede erstatningsansvar er begrænset til det beløb, kunden har betalt i abonnement de seneste 3 måneder forud for skadens indtræden.

Tredjepartsplatforme

Ydelsen afhænger af tredjepartsplatforme, herunder annonceplatforme og CRM-udbyder. Virksomheden er ikke ansvarlig for disse platformes nedetid, politikændringer, afvisning af annoncer eller lukning af konti. Kunden er selv part i aftalerne med disse platforme og bærer omkostningerne dertil.

Databehandling

I det omfang Virksomheden behandler personoplysninger på kundens vegne, f.eks. leads og bookinger i Systemet, er kunden dataansvarlig og Virksomheden databehandler. Parterne indgår særskilt databehandleraftale, som udgør bilag til aftalen.

Fælles bestemmelser

Ordensregler og fortrolighed

Når du samarbejder med Virksomheden, forpligter du dig til at omgås Virksomheden og dennes medarbejdere respektfuldt og professionelt. Overholdes ordensreglerne ikke, kan det medføre ophævelse af aftalen. I så fald er du stadig forpligtet til at betale et eventuelt restbeløb.

Virksomheden forpligter sig til at behandle oplysninger om job, forretning eller personlige anliggender, der ikke er almindeligt kendt i offentligheden, fortroligt. Virksomheden videregiver eller bruger ikke fortrolige oplysninger, medmindre der foreligger et samtykke. Fortroligheden gælder også efter aftalens ophør.

Ophavsret

Virksomheden har alle rettigheder over de produkter og materialer, der er udarbejdet af denne, og som stilles til rådighed i forbindelse med samarbejdet. Du får brugsret til materialet. Brugsretten er personlig og gælder kun til eget brug. Produkter og materiale må ikke kopieres, videregives eller på anden måde udbredes uden forudgående skriftligt samtykke fra Virksomheden. Virksomheden forbeholder sig retten til løbende at ændre indholdet på platformene og kan lukke adgangen til de digitale platforme med 14 dages varsel, som gives på den registrerede e-mailadresse.

Reference og markedsføring

Virksomheden må alene bruge kundens navn, logo og resultater i egen markedsføring efter særskilt skriftligt samtykke.

Uenighed og uoverensstemmelser

Resultaterne af Virksomhedens ydelser afhænger i høj grad af kundens egen indsats. Virksomheden garanterer derfor ikke specifikke resultater inden for et bestemt tidsrum, herunder økonomisk succes. Hvis der opstår uenighed mellem dig og Virksomheden, er parterne enige om ikke at engagere sig i adfærd eller kommunikation, der kan nedgøre eller skade den anden part.

Lovvalg og tvister

Aftalen er underlagt dansk ret. Tvister søges løst i mindelighed og indbringes ellers for retten ved Virksomhedens hjemting.

Opdateret: 27. juli 2026

Copyrights 2025 | Top of Mind v/Janne Nielsen | Handelsbetingelser